Besøg Det Mobile Vejle

24. november 2011

Næste møde i Det Mobile Vejler er 6. december kl. 13- 15 i Spinderihallerne i Vejle. Se mere på Det Mobile Vejle

Det offentliges mobile udfordring

17. november 2011

“Hvis ikke kommunerne i højere grad begynder at anvende de mobile hjemmesider, vil der om halvandet år være et større misforhold mellem antallet af mobile borgere med mulighed for mobil selvbetjening, og kommunale hjemmesider der understøtter dette.” (Webbureauet Bleau).

Har vi ikke de samme udfordringer i uddannelsesverdenen. Læs mere på e-ledelse.net

 

VUC griber fremtiden – helt enkelt!

29. oktober 2011

Kære alle i Mobil Efteruddannelse

Tak til deltagerne på leder- og medarbejderseminaret 28. oktober. Se programmet.

En super dag med værdifulde refleksioner og hands-on erfaringsdannelser. Ledere og lærere havde fælles og egne aktiviteter. Blandingen af fælles oplæg/diskussioner og adskilte aktiviteter var ifølge deltagerne udbytterige.

Se Anders Munch Hansens oplæg, Mobillæring. Anders er afdelingsleder på VUC Nyborg.

Mulig yderligere inspiration

E-ledelse
-  en blog om ledelse af it-anvendelse, it-kultur og it-kompleksitet på uddannelsesinstitutioner

Det  Mobile Vejle
- et netværk om mobil information, vejledning og læring

MobiSticks.dk
- Lav dine egne 2D-koder og hent inspiration

Vh. Mads Bo-Kristensen, projektleder

PS. Hvis andre i projektet eller i projekter, vi samarbejder med,  synes, at denne type seminar ville være frugtbar – så sig til.

Din verden i et læringsperspektiv

24. oktober 2011

Projekt Mobil Efteruddannelse samarbejder med Vejle Digitale Skoler. Her sker der mange spændende ting. Også på mobil-området.

Jacob Knudsen fra VIFIN og Pernille Schou fra Vejle Stadsarkiv sætter i de kommende måneder fokus på Augmented Reality (AR) via mobil og tabletcomputere. Nogen kalder AR for Forstærket Virkelighed. Jacob har brugt begrebet Mixed Realities, dvs. Blandede Virkeligheder.

Læs mere på Vejle Digitale Skoler

Digital kompetenceudvikling på Skolerne i Vejle

11. oktober 2011

Folkeskoler og andre (bl.a. Sprogcentre) sætter gang i storstilet digital kompetenceudvikling. Se resumé og indlæg på seminar for alle skoleledere og it-vejledere i Vejle Kommune 6. oktober. Klik her

Strategi for folkeskolen

VUC Kolding har fart på

28. september 2011

Peter Lindberg, der er koordinator og underviser i projektet Mobil Efteruddannelse på VUC Kolding, har sendt en status på VUC”s spændende e- og m-læringsaktiviteter Læs Peters status her her

Se også et danskholds blog. Klik her

[profilbillede.med.navn.jpg]

M-læring på AMU-Syd

23. september 2011

AMU-Syd er med i projekt Mobil Efteruddannelse.

I september har underviserne Vibeke Bang Olsen og Dorthe Frederiksen i samarbejde med Flemming Pedersen indledt et 1-årigt forløb for serviceassistenter. Assistenterne veksler mellem ophold på AMU-Syd og praktik. Mobilen anvendes på skolen og tages med i praktikken.

 

Mobilen anvendes som læringsredskab i praksissituationer, hvor der er behov for at gå på internettet, lave video og tage billeder, modtage og sende informationer.

Alle kursister har fået udleveret en smartphone, som vil følge dem i det år, de er under uddannelse.

Noa og Mads fra VIFIN har været på AMU-syd og introducere mobilen og dens pædagogiske muligheder. De kommer igen lige inden serviceassistenterne skal ud i praktik i virksomheder til oktober.

Når holdet kommer tilbage fra den første praktik, vil der blive inddraget nye mobile muligheder, bl.a. MobiSticks, som er 2D, de og underviserne selv kan lave. Besøg evt. MobiSticks.dk

E-pixibog om MobiSticks

23. september 2011

Roland Hachmann har på sin blog lagt en superflot e-pixi bog om QR-koder i undervisningen. Bogen fortæller om kodernes historie og teknologi. Den fortæller, hvordan MobiSticks.dk virker og giver konkrete eksempler på, hvordan MobiSticks kan anvendes i undervisningen.

Roland Hachmann

Seminar for ledere og lærere på VUC

19. september 2011

Nyborg, Kolding og Vejle VUC’er holder internt seminar i projektet Mobil Efteruddannelse 28. oktober 2011. Seminaret er tilrettelagt med en fælles og særlig tilrettelat del for henholdsvis ledere og ledere på de tre institutioner. Se programmet

Præsentation af platformen MobiLearn

11. september 2011

Niels Ole Ankerstjerne (Noa) og Anne Charlotte Petersen fra VIFIN præsenterede platformen MobiLearn, på It- og Læringskonferencen 23. august. MobiLearn er en platform udviklet af projekt Mobil Efteruddannelse. Se interview med Noa fra konferencen.

Konference blev arrangeret af  Projekt HOLD FAST, som er et fælles EU-projekt mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland i 2010 og 2011, der skal forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne i overgangen fra grundskole til uddannelse ved at reducere frafald og sikre, at frafald i stedet bliver til “omvalg og fortsat uddannelse”.

Projekt HOLD FAST omfatter aktiviteter for 12.000 unge, der skal starte på en ungdomsuddannelse i 2010 eller 2011, fordelt på 6 indsatsområder.